Den 3 årige springhingst, Bøgegårdens Chicago, efter: Colman - Quantum.
Søndag eftermiddag blev det offentliggjort at hingsten af international topafstamning blev kåret som præmiehingst i Dansk Varmblod 2016.
Dommernes bedømmelse: Højstillet, storrammet, harmonisk hingst af fremragende type. Hingsten har en særdeles smidig overlinie, langt, muskuløst kryds.
Velafbalanceret og rummelig galop. Springer villigt med særdeles godt overblik og særdeles stor kapacitet.