
Født 2021. Fuks. 172 cm. Kåret i Zangersheide og i Dansk Varmblod.
Bøgegårdens Halligo Z blev i 2025 en særdeles eftertragtet herre og var den mest benyttede springhingst i Danmark. Samtidig leverede han i første årgang en perlerække af uimodståelige føl: Udtryksfulde, enorm ædle og højstillede og ofte med en del aftegn!
I 2025 markerede Halligo Z sig yderligere ved at levere de bedste springføl i hele tre forskellige regioner ved følskuerne.
Faren Halifax van Het Kluizebos var med rytter Lorenzo de Luca én af de mest markante og imponerende internationale springheste og tidligere nr. 1 på Verdensranglisten. Halifax van Het Kluizebos er den mest vindende søn efter legendariske Heartbreaker og er med baggrund i en fantastisk morstamme en potentiel kommende stempelhingst. Halifax van Het Kluizebos er først for alvor indsat i avlen de seneste år og hovedparten af afkommene er født efter 2018.
Morfar Comilfo Plus Z er hovedbeskeler på Stutteri Zangersheide og var som 3 års præmiehingst i såvel Westfalen som Zangersheide. Med Christian Ahlmann er hingsten international GP-placeret. Afkommene efter Comilfo Plus markerer sig særdeles stærkt på trods af deres stadige unge alder. Landon med Kent Farrington er for øjeblikket det helt store reklameskilt med mange internationale GP placeringer på 5* niveau.
I 3. led kommer holstenerhingsten Clinton, der udover at være far til Cornet Obolensky og en perlerække af topheste, selv konkurrerede på allerhøjeste internationale niveau.
I afstamningen følger herudover med Carthago, Jasper, og Le Mexico en perlerække af internationale avlskoryfæer.
Moren er Claire Z, som kun er 7 år, er selv undervejs i springsporten og M-placeret med en amatør.
Morstammen er i Europa bedre kendt som Darco-stammen og kan regnes for en af de stærkeste springstammer i Verden. Utallige kårede hingste og nogle af verdens mest succesrige springheste kommer ud af denne morstamme.
Ved DRF’s 4-års championat leverede Halligo Z og Jacob Theodor Schmidt en regulær opvisning. Vandt kvalifikationen med 8,9 og med en suveræn finalerunde til 9,0 var titlen en kendsgerning.
I 2025 aflagde Halligo Z endvidere sin materialprøve med en samlet pointsum på 852 og dermed nr. 2 i årgangen. Ene topkarakterer prægede pointskemaet for Halligo Z
DKK 1. rate 3000 + 2. rate 4000 + moms / EUR 940 + VAT
