Bøgegårdens Zion

Zion

Skimmel – F.2020 – 173 cm 

Zion har særklasse ridelighed og temperament. En hingst med stort fremtidspotentiale.

Bøgegårdens Zion er trukket på en af Danmarks mest dominerende hoppestammer. Moren Bøgegårdens Quintana har aflagt en fremragende afprøvning, og blev i 2011 kåret som Årets Hoppe, og tildelt guldmedalje. Som 5-årig deltog hun ved UVM på Zangersheide, hvor hun efter 2 overbevisende nulrunder gik videre til finalen.

Mormoren til Bøgegårdens Zion er Bøgegårdens Colanda. Hun aflagde en formidabel rideprøve, hvor hun blev belønnet med tre 10-taller, og endte med et samlet resultat i springning på 976 point.

Fra samme hoppestamme kommer den internationale tophest Bøgegårdens Apollonia, som bla. var placeret ved WEG i 2016 i Normandiet. 

Fra den direkte morstamme kommer også Bøgegårdens Gladiola. Bøgegårdens Gladiola har med sin faste rytter Lars Pedersen, høstet et hav af sejre og topplaceringer i internationale Grand Prixer og den eneste hest i historien, der har vundet DM 2 år i træk. Også den 3-dobbelte UVM-vinder Sezuan kommer fra denne stamme. 

Zions far, Bøgegårdens Zidane, er en framragende springhingst af international afstamning og snit.Topmoderne springtype ud af det bedste blod, som for øjeblikket findes i verden.

I 2017 aflagde Zidane en flot materialprøve. Han var topplaceret ved det danske springchampionat 2018, og i 2019 imponerede han ved at blive en flot nr. 2 i det danske championat for 5-årige springheste efter en fantastisk omspringning. Zidane var endvidere deltager ved UVM på Zangersheide.

Farfaren, Zirocco Blue, har i de seneste par år med Jur Vrieling høstet talrige sejre og placeringer i internationale Grand Prixer, Nations Cups, World Cups samt hollandske mesterskaber. I 2015 blev det til guld for hold og en individuel 5. plads ved EM i Aachen. Avlsmæssigt regnes Zirocco Blue i dag for én af de mest toneangivende og lovende faderhingste i verden. Zirocco Blue er ud af en meget præstationsstærk hoppestamme, hvor moren, Licorne des Forets, har sprunget 1.50 m på internationalt niveau.

DKK 1. rate 3000 + 2. rate 3000 + moms / EUR 850 + VAT