Bolero De Beaufour

Bolero

Skimmel - Fra 2011 - 172 cm

Som et resultat af samarbejdet med familien Velin kan vi i 2024 også tilbyde frostsæd efter Thomas Velin's Grand Prix-hingst Bolero De Beaufour.

Bolers De Beaufour, som via Flemming Velins mangeårige franske forbindelser, er endt som en appelsin i en sjællandsk turban. Som 7-8-9 års en af Europas mest omtalte springheste. Under franske Penelope Leprevost var hingsten flere gange placeret i 140 og 150 cm og leverede runder som gav genlyd i Verden. 

Faren til Bolero Du Beaufour er tophingsten Nabab de Reve. Denne Quidam de Revel-søn har gennem utallige topheste gjort sig selv legendarisk i springhesteavlen. Walnut de Muse, Blocks London, Vigo d'Arsoluilles og Valentina van t'Heike er blot nogle af de få afkom der var med til at sætte Nabab de Reve på allerøverste trin over topbeskelere.

Morfar Diamant de Semilly kan om nogen gøre Nabab de Reve rangen stridig som Verdens førende faderdyr. Gennem flere år suverænt i spidsen i World breeding-regi, som den mest succesrige faderhingst. Quickly de Kreisker, Don VHP, Emerald, Utamaro D'Acaussines er blot nogle ekstra afkom ud af en perlerække af topspringere med Diamant de Semilly som far. 

I 3. led finder vi endnu en særklasse hingst: Jus de Pomme. En gudsbenådet springer og nr. 2 ud af en søskendeflok, hvor i alt 6 heste konkurrerede i 160. Jus de Pomme vandt i 1996 dobbelt guld ved OL i Atlanta med Ulrich Kirchhoff. Jus de Pomme er stadig den eneste springhest der har gået "clear" i 23 internationale GP'er (150cm/160cm) i træk. 

Morstammen på Bolero de Beaufour har sportsligt meget at byde på. Hele 3 søskende til Bolero er placeret internationalt i 150 og 160 cm.

Mormor Queen van Berkenbroek er mor til 6 afkom med internationale placeringer.

Thomas Velin har internationale starter i 160 cm med Bolero de Beaufour.

Kun frostsæd.

DKK 1000 (1. portion) + DKK 9000 + moms efter 70 dage / EUR 1350 + VAT