Bøgegårdens Apollo er blevet elitehingst

Med stolhed i stemmen kan vi meddele at Bøgegårdens Apollo netop har opnået den eftertragtede status som elitehingst i Dansk Varmblod. Ridehesten.dk skriver:

Med stolhed i stemmen kan vi meddele at Bøgegårdens Apollo netop har opnået den eftertragtede status som elitehingst i Dansk Varmblod.

Ridehesten.dk skriver:

"Han har adskillige nationale og internationale placeringer med sin ejer Emilie Martinsen, og han var en meget væsentlig del af landsholdet ved EM i Madrid i 2011. Selvom han har haft mange succeser på konkurrencebanerne, så er det store samtaleemne dog hans mange særdeles velspringende afkom, som vi har oplevet på springbanerne de senere år. Bøgegårdens Apollo fik dog sit helt store, internationale gennembrud som avlshingst ved WEG i Normandiet i år, hvor den 10 årige danske hoppe Bøgegårdens Apollonia e. Bøgegårdens Apollo klarede sig absolut fremragende med den blot 22-årige østrigske rytter Stefanie Bistan i sadlen. Hoppen sluttede VM på en 20. plads, og der var bud efter den elegante og særdeles velspringende hoppe."

Som bekendt returnerede Bøgegårdens Apollo til Bøgegården sidste sommer hvor han endnu nyder sin pension. Han vil dog fortsat stå til rådighed som hingst for hoppeejere, og derfor er titlen som elitehingst naturligvis ekstra velkommen.