Bøgegårdens Zidane

Skimmel - F. 2014 - stg. 171 cmzidane.png

FREMRAGENDE SPRINGHINGST AF INTERNATIONAL AFSTAMNING OG SNIT. Topmoderne springtype ud af det bedste blod, som for øjeblikket findes i verden.
Faren, Zirocco Blue, har i de seneste par år med Jur Vrieling høstet talrige sejre og placeringer i internationale Grand Prixer, Nations Cups, World Cups samt hollandske mesterskaber.
I 2015 blev det til guld for hold og en individuel 5. plads ved EM i Aachen. Avlsmæssigt regnes Zirocco Blue i dag for en af de mest toneangivende og lovende faderhingste i Verden. Zirocco Blue er ud af en meget præstationsstærk hoppestamme, hvor moren, Licorne des Forets, har sprunget 150 cm på internationalt niveau.
På morsiden af Zidane finder man den legendariske Indoctro som er far til 14 kårede sønner, far til mere end 130 afkom med sejre og placeringer i S-springning. Ved de Olympiske Lege i 2008 havde Indoctro tre afkom udtaget – VDL Orestus, Don Porfirio og Picolien Zeldenrust. Morstammen har produceret et stort antal internationale Grand Prix-heste og kårede hingste.
Hingsten har med en imponerende første årgang til fulde indfriet vores store forventninger til ham. Hans eget moderne og yderst korrekte eksteriør videregives til afkommet i udpræget grad. Føllene er meget højtstillede. Samtlige bedømte føl efter ham i 2018 fik prædikatet ”særdeles god galop”.
Bøgegårdens Zidane aflagde i 2017 en særdeles god materialprøve med et resultat på 815,5. Topkarakterer fik han i ridelighed, kapacitet testrytter og springteknik. I 2018 imponerede han ved at blive en flot nr. 5 i det danske championat for 4-årige springheste.
Testet WFFS-fri.

Bedækning første rate: kr. 3.000,-
Bedækning anden rate: kr. 4.000,-

Alle priser er excl. moms.