Bøgegårdens Santiago

Mørkerød - F. 2010 - Stg. 169 cmSantiago 2018.png
Kåret i München og Dansk Varmblod

Præmiehingst i Süddeutsche Pferdeverband og i Dansk Varmblod 2013. Bøgegårdens Santiago har i en alder af kun otte år vist sin gennemslagskraft på flere fronter, hvor han i stor udstrækning videregiver sin egen ædle og elegante type samt tre særdeles gode gangarter. Allerede fra sin første følårgang viste han sin markante gennemslagskraft, idet han leverede ikke færre end ni føl til finalen ved følskuet i region 4. Ved Equsana Følfinale 2016 brillerede Bøgegårdens Santiago ved at levere årets dressurbetonede hingsteføl Bøgeårdens Santiago Bernabéu. Ved forbesigtigelsen 2016 blev tre sønner fra første årgang udtaget til hingstekåringen i Herning. Hans første årgang var i 2017 fremstillet til hoppekåring. Vores forhåbninger til afkommene blev til fulde indfriet! Flotte, ædle typer og enorm ridelighed var kendetegnet for hans døtre og resultatet blev en lang række fremragende RDH-hopper. Bøgegårdens Santiago var finaleplaceret ved det danske dressurchampionat i 2016. Ligeledes var han finaleplaceret ved det internationale stævne i Falsterbo. I 2017 var han udtaget til VM for unge dressurheste i 7 års klassen. 2017 var et særdeles succesrigt stævneår for Bøgegårdens Santiago med talrige sejre til og med MA. Med sit store anlæg for de svære øvelser tegner fremtiden lys for denne intelligente og enorm ridelige unge hingst.

Bedækning første rate: kr. 3.000,-
Bedækning anden rate: kr. 4.000,-

Alle priser er excl. moms.